Om mig
Én person, ét direkte nummer og et ærligt blik på, hvad din forretning har brug for.

Min baggrund
Jeg har en professionsbachelor i Økonomi og IT fra UCL i Odense, hvor jeg har arbejdet med både forretning, teknologi og digital udvikling.
Min interesse for at hjælpe virksomheder digitalt handler ikke kun om uddannelse og teknologi. Jeg kommer fra en familie med flere selvstændige, og jeg har derfor set på tæt hold, hvordan det er at drive sin egen virksomhed – og hvor svært det kan være at finde de rigtige digitale løsninger til en retfærdig pris.
Min far driver en vognmandsforretning, min søster er frisør, og min bror er håndværker. De bliver jævnligt kontaktet af digitale bureauer, der vil sælge dem løsninger, som er alt for omfattende eller dyre til det, de faktisk har brug for.
Det er en stor del af grunden til, at jeg startede Syddansk Digitalisering.
Hvorfor vælge mig
Når du samarbejder med mig, er du ikke en sag i et system. Jeg kender din forretning, dit navn og dine mål.
Det typiske bureau
- Pakkeløsninger med ting, du ikke har brug for
- Skiftende kontaktpersoner og lange svartider
- Lange bindingsperioder
- Priser, der er svære at gennemskue
Hos Syddansk Digitalisering
- Kun det, der skaber værdi for netop din forretning
- Én fast kontaktperson med direkte nummer
- Ingen binding på abonnementer
- Faste, synlige priser på hjemmesiden
Det kan du forvente
Ærlige anbefalinger
Hvis noget ikke kan betale sig for din forretning, siger jeg det, også selvom det betyder et mindre salg.
Forståelse for din økonomi
Med en baggrund i økonomi ser jeg på, hvad en løsning giver tilbage, ikke kun hvad den koster.
Enkle løsninger
Ingen unødvendig kompleksitet. Du skal kunne forstå, hvad du betaler for, og hvad det gør.
Jeg er til at få fat på
Du får mit direkte nummer og svar fra mig, ikke fra en supportkø.
Lad os tage en snak om din forretning
Et uforpligtende opkald direkte med mig. Jeg finder ud af, hvad der vil gøre en forskel for dig, og siger det ærligt, hvis du ikke har brug for noget.